. . .

Tankefeltterapi (TFT/EFT)

Tankefeltterapi er en effektiv metode, der kombinerer samtaleterapi med de gamle kinesiske opdagelser omkring kroppens meridianbaner (som også kendes i kinesiologi og akupunktur). Meridianerne kan forstås som indre kanaler, der lige som fx nerve- og blodbanerne forsyner kroppen med energi. Hvis din krop fungerer optimalt, og du er i harmoni, flyder energien let og ubesværet. Har du derimod traumer og sygdomme ophobet i kroppen, forhindres energien i at flyde frit.

I tankefeltterapi aktiveres specifikke meridianpunkter på kroppen ved at banke/ tappes blidt med et par fingre. Mens dette sker, skal klienten fokusere på det indre følelsesmæssige ubehag og blokeringerne vil stille og roligt opløses under terapien – du vil her blive vejledt under hele terapien.

Tanken med metoden er, at der bag enhver fysisk eller psykisk sygdom og enhver traumatisk oplevelse ligger et chok, der udspillede sig i et eksakt øjeblik – og vis dette chok/ubehag forbliver ubearbejdet kan det sidenhen udspille sig på nye ubalancerede måder i dit liv.
TFT/EFT er en blid behandlingsform, hvor der bankes/tappes blidt på udvalgte meridianpunkt med et par fingerspidser.

Formålet med tankefeltterapi og traume-healing er at finde det oprindelige øjeblik, hvor kroppen oplevede chokket og lagrede det dybt i vores indre biologi – og derefter bearbejde og forløse chokket via terapi. Vores nervesystem og kroppens celler husker, og derfor bliver vi ved med at føle et ubehag i bestemte situationer.

Ved tankefeltterapi giver man kroppen en ny information om, at du ikke længere behøver at være bange eller føle ubehag. Din krop slipper sit stress af en gammel historie og kroppens falder til ro, ved at nervesystemet og hjernen får nye impulser, en slags om-programmering af kroppens cellehukommelse.

Meridianpunkterne ved tankefeltterapi

tft

  • Øverst på issen
  • Indersiden af øjenbrynet på begge sider af ansigtet
  • Ydersiden af øjenbrynene
  • Under øjnene
  • Under næsen
  • Under munden
  • Midt på kravebenene
  • Under armhulerne

Når jeg tapper på disse punkter, bruger jeg to eller fire fingre (afhængigt af hvor følsomt, det er). Jeg banker kun ganske let, og det vil opleves som små blide tapninger på dig.

Hvad kan tankefeltterapi afhjælpe?

Tankefeltterapi er fx effektiv i behandlingen af eksamensskræk, angst, stress, depression, PTSD,  forskellige former for chok og overvældende oplevelser.